JKF åbner kontor ved Aalborg Universitet
Date: 30-03-2022

JKF åbner kontor hos NOVI/GrowAAL ved Aalborg Universitet

 

JKF startede for nylig et samarbejde med NOVI/GrowAAL, som udlejer kontorer i Aalborg. JKF’s kontor ligger ved Aalborg Universitet, og placeringen er ikke tilfældig. Med tilstedeværelsen i uddannelsesmiljøet vil JKF nemlig skabe en tættere kontakt til studerende med forskellige fagligheder. Business Development Manager Mikkel Spangsberg Kjærgaard har stået i spidsen for oprettelsen af det eksterne kontor, og han ser store fremtidsperspektiver ved at åbne et kontor i et område, hvor de studerende har deres daglige gang.

”Årsagen til, at JKF har åbnet et kontor hos NOVI/GrowAAL ved Aalborg Universitet, er at komme tættere på de studerende og deres kompetencer inden for flere forskellige studieretninger samt at skabe en øget synlighed af JKF i studiemiljøet. Med kontoret vil JKF øge brugen af studentermedhjælpere og muligheden for opgavesamskrivning og praktikophold,” forklarer han.

JKF har igennem det seneste år haft flere studentermedhjælpere ansat med særligt fokus på digitaliserings-projekter, hvilket har været en stor succes. JKF håber på at kunne udbygge og accelerere denne slags projekter med det nye kontor og har desuden for ganske nyligt indgået projektsamarbejde samt ansættelse af flere studerende.

 

Tilbage